Pkt. 1 Valg af dirigent
Per Terkelsen blev valgt
Pkt. 2 Formandens beretning
Tak til bestyrelsen for et godt samarbejde – tak for jeres opbakning og forståelse for vores situation.
Der var ekstra ordiner generalforsamling – SC Egedal blev derved effektueret. Vores flagskib (1. holdet) overlevede 2. div. Imod alle odds, stor tak til trænerteamet Jochumsen og Poulsen samt ikke mindst spillerne for flot arbejde/spil.
I april havde vi et 100 år jubilæum med stor reception og mange gaver og taler, en dejlig fest lørdag den 28. april i Sandbjerghallen med over 100 deltager.
I juni havde ungdomsafdelingen afslutning med over 600 deltager.
I år var Fodboldskolen sædvanligvis under Susannes kyndige ledelse med rekorddeltagelse af 208 glade fodbold børn – der udsolgt og som sædvanlig var der masser af aktivitet, en stor tak til støtteforeningen for deltagelsen på fodboldskolen.
Det forhåndværende Handelsbankcup er blevet afløst af et lidt mindre stævne ledet af støtteforeningen med stor succes.
I efteråret var kassen lidt slunken; men vi fik samlet stumperne og fik pengene til at slå til med stor hjælp fra Vennerne og Støtteforening tusinde tak for hjælpen, derud over er det ungdomsafdelingen der har måtte stå for med stort mådehold – tak til ungdommen.
Pkt. 3 Udvalgs Formandsberetning.
Ungdomsformand:
Et år i forandringens tegn. Om end ikke så meget er ændret som vi gerne ville.
Ny formand har betydet et helt nyt ungdomsudvalg. Bredt repræsenteret i UA og går mod endnu bredere, så vi har de ældste og yngste med.
Vi havde en ny form på vores sommer afslutning som blandede årgangene til en festlig og hyggelig dag. Alt i alt var vi omkring 700 mennesker samlet på en dag med masser af fodbold og andet sjov. Vi havde både oppustelig fodbold og fodboldgolf til stor morskab. Det gør vi helt sikkert igen.
Vi en ny materiale situation, nye økonomiske forhold med seniorernes afgang. Både de gode og de dårlige.
Vi har fået en ny sponsor aftale, som bla. betyder nyt tøj til trænerne. Det har været laaang tid under vejs. En stor del er blevet og er lige ved at blive uddelt nu.
Vi har også nu ansat en børne- og ungdoms-konsulent i form af Peter Bruun med hjælp fra DBU. Peters opgave over de næste to år bliver bl.a. at sørge for opstart af de nye årgange plus at få realiseret vores blå tråd i konkrete tiltag og træningsformer i de fem yngste årgange.
Men alt dette når ikke vores ideer og ambitioner til sokkeholderne. Ungdomsudvalget har en klar ide om at gøre SB mere vedkommende og mere relevant for vores spillere og forældre.
Men her må vi samtidig erkende at vores menneskelige ressourcer har begrænsninger, så vi har slet ikke nået alt det vi gerne ville.
Vi har søgt om et Jyske 3-bold stævne (som vi desværre ikke fik), men sammen med vores afslutning for UA i sommer har det givet os blod på tanden til at prøve med lignende større arrangementer, der vil give klubben en større værdi for alle vores spillere og deres familier.
Desværre blev det også tiden hvor vi blev nødt til at sige farvel til et decideret pigehold i SB. Til sidst måtte vi erkende at vi hverken havde trænere eller spillere til et helt hold. Det er noget som smerter mig personligt meget, da jeg selv har været kraftigt involveret i pige holdet. Vi har stadig en del af de store piger, som nu spiller i Team Egedal Piger og jeg har gjort mit bedste for at få sendt de resterende ”små” piger videre til vores naboklubber på en god vis. Det håber jeg er lykkedes. Det vigtigste er jo at de fortsætter med at spille fodbold.
Jeg har på ingen måde opgivet ambitionen om at have en velfungerende pigeafdeling, og har også ideer undervejs, men det er klart for mig at det kræver en god og effektiv plan for hvordan man skal tiltrække og fastholde piger i klubben i deres egen afdeling.
Lige nu er alle piger velkomne, men de spiller så sammen med drengene. Og det kører fint for min egen årgang eksempelvis.
Teamegedal:
Nyt Udvalg er etableret i 2011Flemming Hermansen fra Ganløse (her været med i 2-3 år) Michael Clausen fra Stenløse boldklub og Steen Andersen fra 1. marts til 1. oktober derefter Mich Hansen
Vi er ved at etablerer et årshjul således at driften og andet bliver rutiner, således at vi ikke skal opfinde den dybe tallerken hvert år.
Vi har ansat Brian Larsen som sportschef hvilket er en rigtig god løsning og han laver et godt arbejde.
Vi har ca. 200 medlemmer i TE
2 U-19 hold (oprykning til 2. div.)
2 U-17 hold (fastholder sin plads i 2.div.)
4 U-16
Vi har 3 rigtige gode førstehold og er meget stolte over at vi formår at holde på bredden
Vores satsning for at holde på spillerne er gode træner, tak til dem.
Vi satser på A- træner på U-17 & U-19 og vil gerne have ry for at vi gerne vil ofre penge på træner uddannelse.
Oldboys:
Det går stille og roligt og godt, der er hjulpet med Jubilæumet, der er lavet en lille terrasse og der er en overdækning af den store terrasse på vej, det skulle meget gerne være færdigt til sæson start .
Pkt. 4 Regnskab v/ Peter Henriksen
Regnskab for 2010 og 2011 blev fremlagt, der var ikke de store spørgsmål så det blev godkendt, derefter blev budget 2012 fremlagt uden de store spørgsmål.
Pkt.5 Forslag
Ingen indkommende
Pkt. Valg af tillidsposter:
På valg var Lars Klecek, han blev genvalgt
På valg Kasser han ønskede ikke genvalg; Henrik Lærche blev valgt
Bestyrelses suppleant; Bo Westh blev valgt
Pkt.7
EVT.
Bestyrelsen ønsker at der laves et udvalg, udvalget skal være SC Egedal
Peter Henriksen stopper som kasser efter 20 års tro tjeneste, Peter modtager en kurv med gode sager af formand Preben Rasmussen.