|
| Nyt Trænerteam i Stenløse Boldklub SB - nyt 15. juni 2010 - 20:00 af: Bo Grevy Efter 2½ år som træner for Stenløse Boldklubs 1. hold i 2 division, har Jesper Rosborg ønsket en pause.
Jesper har gjort et fantastisk stykke arbejde i sin tid som træner og vil også i fremtiden have en rolle i klubben, men for hans indsats som træner, skal der lyde en stor tak fra SB's side.
Som nyt trænerteam for Senior 1, har klubben indgået en 1-årig aftale med Anders Jochumsen, som de sidste 3 måneder selv har spillet med omkring 2. divisions holdet, samt Thomas Skov som senest har været træner igennem flere år for Rosenhøjs 1. hold i København.
Anders og Thomas kender hinanden godt igennem mange år, og har en indstilling til fodbold der passer perfekt med den filosofi der er i SB. De er begge unge, dynamiske og med masser af gå på mod, samt med egen erfaring fra både på og udenfor banen. Alle egenskaber som vi i SB mener, vil give den helt rigtige trænerprofil til vores klub.
Vi glæder os meget til samarbejdet og ser frem til at trænerteamet får sat deres præg på den fortsatte udvikling af fodbolden i SB og af vores unge talenter.
Med sportslige hilsner
Kim Madsen
Formand Stenløse Boldklub |




 |